
Klima- & Kystsikringsudvalg
Formålet med udvalgsarbejdet er at sikre de værdier, som vi har i Skæring området mod de udfordringer, som det ændrede klima giver.
For at nå det mål arbejder udvalget med at engagere Århus Kommune efter den model som er aftalt omkring Vejlby Fed Egå/Risskov området.
Her er der underskrevet en Forståelsesaftale imellem Staten og Århus kommune, hvor staten nu vil gå aktivt ind og bidrage med viden, der kan understøtte arbejdet med at undersøge mulighederne for at klimatilpasse. Forståelsesaftalen nævner specifik Vejlby-Risskov Fed og Egå. Der er i alt afsat 18 mio. kr. til statsligt engagement i 2024-2027.
Vi vil i løbet af foråret forsøge at sikre kommunens involvering både gennem kontakt til både politikerne og til forvaltningen.
>>> opdatering efter bestyrelsesmødet 25. november 2025 <<<
Udvalget er nedsat for at styrke Fællesrådets kompetance og evne til at få Skæring på landkortet i relation til de forestående vandproblemer fra såvel grundvand som fra bugten.
Som formand for udvalget har Knud Andersen meldt sig. På bestyrelsesmødet den 25. november 2025 introducerede Knud Andersen sig som formand for udvalget.
Knud Andersen var bekendt med, at at stat og kommune har bevilget et beløb på 18 mio kr. til kortlægning af vandproblemet langs kysten ud for Risskov. Vi bør gøre opmærksom på Skæring området, hvor der kan opstå tilsvarende vandproblemer, der i første omgang vil ramme de bagvedliggende områder.
AnnBritt og Lisbeth Nielsen deltog i dialogmødet om klimahandlingsplanen som repræsentanter fra Skæring Fællesråd



